Claus Hjortings blog » Blog Archive » Nem for hvem?
03  Oct
Nem for hvem?

NemPlads, NemPost, NemLog-in det skal være nemt i Rudersdal Kommune – men hvem er det nemt for?

Jeg deltager i Rudersdalmøderne, og der fik jeg denne besked i en mail:

“I overensstemmelse med kommunens digitaliseringsstrategi vil indbydelse og andre materialer til Rudersdal Møder fremover blive fremsendt via NemPost. Er du ikke tilmeldt NemPost via MinRude, vil du modtage et print af mail og materiale per post.”

Så i stedet for at få en e-mail vil jeg fremover skulle logge på med NemID eller få det på papir med post. det kaldes et fremskridt – og hvorfor? “af hensyn til kommunens digitaliseringsstrategi”. Det er ikke fordi, der er et behov eller en effektivisering, det er blot af hensyn til Kommunens strategi. Men er en e-mail da ikke digital? Så måske kommunens digitaliseringsstrategi er flest mulige i deres egne systemer, uden hensyn til om det er en passende løsning?

Det er ikke det første symptom: NemID på forældreintra og fadæsen med det fejlfyldte NemPlads er udtryk for tilsvarende tankegang, hvor kommunens hensyn kommer før brugernes og med ganske forudsigelige resultater.

Intelligent brug af IT kræver fokus på brugeren ikke Rudersdal Kommunes – det har banker og andre vidst i årtier – det er på tide at det også synker ind i Rudersdal Kommune. I mellemtiden ser jeg frem til nu at få post fra Rudersdal Kommune.

Post

Oprettet af Claus_Hjorting, lagt under Kommentarer kl. 16:01

| 2 Kommentarer »

2 Responses

  1. Jeanette Caspersen Says:

    Enig – beslutningen kan ikke være baseret på et ønske om og en analyse om, hvordan man opnår lettere samspil med borgerne.
    Jeg oplevede også efter i et par år at få en sms-besked fra mine børns tandreguleringsklinik, at det stoppede, uden at jeg fik besked om det. Tandklinikken fortalte mig så, at det var, fordi kommunen havde forbudt det, og at man fremover kun ville få sms, hvis man tilmeldte sig den service via kommunens “Min Rude”.
    Mage til bureaukratisk formynderi skal man kigge længe efter.

  2. Jette Seidler Says:

    NemPost er et håbløst værktøj men det værste er at noget af kommunikationen køre på almindelig mail og noget kører via nempost, for slet ikke at tale om at noget tredie ender i e-boks! For at være sikker på at man har fået det hele med, skal man som ledig også checke og godkende aftaler via jobnet. Det er noget rod. Helt igennem rod!

Skriv en kommentar

Din kommentar

NB: For at hindre spam, skal kommentaren godkendes - det kan tage lidt tid - men den kommer.