I den seneste tid har lokalaviserne været fyldt med opløftende og positive historier om, hvordan kommunalbestyrelsen i samarbejde med borgere vil arbejde med en helhedsplan, som skal løfte Birkerød Hovedgade. Der skal kortlægges, analyseres og udvikles en visionsplan forstår jeg på Benny Würtz og der skal arbejdes videre med bymidteprojektet i den nye kommunalbestyrelse lyder det fra Erik Mollerup. Jeg er tvivlende overfor de planer.
Detailhandlen flytter på nettet
Jeg har i 8 år været formand for Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH). Det er FDIH’s forventning, at halvdelen af detailomsætningen (bortset fra fødevarer) i 2020 vil ske på nettet. Så i 2020 vil halvdelen af alle køb af fx tøj, smykker og legetøj ske på nettet. I 2012 steg nethandlen med 19 % eller ca. 10 mia. kr. –og den udvikling vil fortsætte – og det er ikke de unge der handler mest på nettet, ifølge Dansk E-handelsanalyse, så er den gruppe, der bruger flest penge på nettet, personer mellem 50-64 år. Det er altså de mennesker, som plejer at komme på hovedgaden.
Den udvikling rammer selvfølgelig bredt i den fysiske detailhandel, men den rammer navnlig lidt mindre indkøbscentre som Birkerød Hovedgade. Så mens der planlægges i kommunen, så flytter handlen og det sker lige nu.
Findes du ikke på nettet – findes du ikke!
6 ud af 10 starter på nettet, når de skal handle i en fysisk forretning – og hvor er Birkerød Hovedgade på nettet?
Nogen af de lokale butikker er på nettet og handelsstandsforeningen har en hjemmeside (birkeroedbutikkerne.dk), men hvor er den tilstedeværelse på nettet, som skal lokke både gamle og nye kunder til? Eller sagt med andre ord, hvorfor driver forretningerne og handelsstandsforeningen ikke et levende, sjovt og dynamisk forum på nettet – på Facebook?
Hvorfor Facebook?
Fordi Facebook virker. Og det kan trække nye kunder til og få de bestående til at komme tiere. Og vi behøver ikke gå langt for at finde en succeshistorie – bare spørg Birkerød Fiskehus, som har oplevet markant fremgang efter at de kom på Facebook, og de er ikke de eneste.
Så jeg vil gerne være helt konkret: Kom på nettet, kom på Facebook, for hvis Birkerød Hovedgade og Handelsstandsforeningen bliver, hvor de er, så dør Birkerød Hovedgade midt i alle de gode intentioner og de mange handlingsplaner. Og hvem ved måske kan en målrettet tilstedeværelse på nettet også overflødiggøre brugen af nogle af kommunens midler, som sagtens kan bruges andre steder. Vi kunne jo fx sænke grundskylden eller dækningsafgiften.
July 20th, 2013 at 15:49
Start med at fortælle de erhvervsdrivende hvad god service er. Kan de finde ud af det, er der en chance. Ellers må gaden gerne lukke og slukke for min skyld. God kundeservice kan man få i nabobyerne.
July 21st, 2013 at 16:37
Helt rigtigt. Det er ikke nethandel der skal redde Birkerød Hovedgade, men ordentlig service og godt udvalg af varer. Se nu bare Danmarks mindste Matas, hvor mange ting ikke kan fås – den er nærmest klaustrofobisk. Eller den tilsvarende boghandel-hvor man ikke engang kan få en kvadreret blok osv. Gudskelov kan det fås i Allerød, hvor der også findes en rigtig god Kvikly. Vi er kede af at måtte støtte nabobyerne Allerød og Farum, men det er der varerne findes. I Birkerød er der enkelte gode butikker og de klager heller ikke.
July 21st, 2013 at 17:20
Det er efter min opfattelse nødvendigt med begge dele:
Dels at fortælle den gode historie dels at forbedre oplevelsen. Men hvis jeg ikke ved at der er aktiviteter, tilbud, nyheder etc. så kommer jeg ikke.
July 22nd, 2013 at 14:26
Efter at have boet i Birkerød i mere end 10 år, er det langsomt gået op for mig, at der egentlig ikke er så meget at komme efter i Hovedgaden og det kan Facebook altså ikke rette op på.
Man kommer aldrig til at sulte i Birkerød, for der er en massiv overbelægning af dagligvareforretninger i bymidten og de omkringliggende områder.
Skal hovedgaden reklamere for tilbud på mælk på Facebook?
Måske skulle man tage og se efter hvad der reelt er brug for for borgerne og gøre det attraktivt at etablere en forretning i hovedgaden.
På handelstandsforeningens side reklamere der med flere specialbutikker, og af de 39 forretninger der listes er der vel reelt set kun 30% af dem, der kan kaldes specialforretninger.
Variationen af forretninger er simpelthen for ringe med mindre man skal spise kinesisk, gå i banken, have skiftet batteri i et ur eller studset slidte spidser.
July 23rd, 2013 at 05:20
Hvis de nu bare vil holde åben til kl.20.00 så vil der være mere salg .
Samt et lille smil fra de ansatte ,vil hjælpe meget .
Fb vil også være en rigtig god ide for at der kunne komme et mere salg når man ser hvad der er på tilbud.
July 23rd, 2013 at 10:53
At det går skidt for Birkerød hovedgade, har intet at gøre med om butikkerne er på nettet eller ej. Det skyldes ene og alene udbuddet af butikker, korte åbningstider og elendig service.
July 26th, 2013 at 10:46
Jeg er vokset op i Birkerød og har boet det meste af mit liv her. I nittenhalvtredserne var der et sprudlende handelsliv og det var der stort set indtil dels flere og flere fik bil og dels indtil, som det rigtigt nævnes, nethandlen blev mere og mere udbredt. Pakkeposttjenesterne, f.eks. Post Danmark, er til forveksling vinderne i den udvikling. Jeg tror ikke vi skal prøve at “lokke” udenbys kunder hertil fordi der er butikker nok rundt omkring med sværvægteren Lyngby ikke så langt væk, men derimod gøre det attraktivt for Birkerødborgerne at færdes i byen. Her ligger en facebookgruppe “Vi elsker vores by – Birkerød” tæt på den, i mine øjne, rigtige løsning.
July 26th, 2013 at 10:54
Sven, jeg kender godt den Facebook side, som du nævner, men jeg tror ikke på, at en borgerdrevet side kan løfte opgaven.
Men besøg fx Amaze på facebook (https://www.facebook.com/AmazeAmaze?rf=186681441342056) eller Lyngby Storcenter (https://www.facebook.com/lyngbystorcenter) for ideer.
Personligt mener jeg, at man skal udnytte, at Hovedgaden er et lille sted og være tættere på Amaze i stilen end Storcenteret.
July 28th, 2013 at 11:08
Gider vi egentlig Birkerød handelsliv?? Ville det hjælpe hvis der kommer flere butikker med større udvalg? Nej – selvfølgelig ikke! Der er simpelthen ikke handlende nok!! Arbejder selv i København og alt tøj osv. indkøbes i Kbh og Lyngby! Føtex og Nette benyttes flittigt i Birkerød! Det er mønstret – og det tror jeg faktisk det er for de fleste!!
July 28th, 2013 at 11:26
Hov – glemte lige noget…
Vil lige sige at de gange jeg har handlet i Matas, boghandlen, blomster..har jeg altid fået smil og fin service!!
Det kunne måske hælpe hvis vi betalte en lille smule mere for vare/service så havde butikker en chance!! Men sådan er det desværre ikke! Alle kræver bedre service, god kvalitet, stort udvalg samt butikker som har længe åben! Men men men – DET SKAL OGSÅ VÆRE BILLIGT – får ellers handler vi jo bare et andet sted…
July 29th, 2013 at 15:16
Det ville da være fint at kunne købe tøj hjemme i Birkerød – men udvalget er simpelthen for tyndt, og så er det lige så nemt at gøre det i Lyngby på vej hjem fra arbejde.
Men enig med Mads i, at det største problem er dårlig service. Sure ekspedienter, butikker der lukker 10 minutter før tid, halvtomme hylder… Jamen hvis I ikke er interesserede i at betjene kunder, så skal I da også være fri 🙂
July 29th, 2013 at 16:03
Hej Claus Hjorting,
Det er oploftnede at lese,at du vil gore noget for Birkerod Hovedgade.Jeg har ingen gode raad,da jeg har boet i udlandet i 45 aar,men er fodt i Birkerod(netop paa Hovedgaden 30).Jeg synes den nye Fotex og Netto er fine,men ikke serligt smart at legge de 3 ankre(apotek inkl.)i den ene ende af byen.
Jeg haaber ,du faar sat gang i noget!
July 29th, 2013 at 17:31
Tak, Lise Lotte!
July 30th, 2013 at 14:38
Ærligtalt – var det ikke snart på tide at vi også stillede nogle krav til kunderne/brugerne af Birkerød Hovedgade ? Kunder kan være ualmindelig urimelige! Og helt ærligt – det er da ikke dårlig kundeservice som er skyld i svigtende/manglende omsætning i Hovedgaden!! Det er jo nemt nok at lange ud efter efterforretningen/ekspedienten – for det er jo gratis!!
July 30th, 2013 at 14:40
husk også på – at service ikke nødvendigvis er en gratis ydelse!! Men desværre – det er der mange der tror…
August 1st, 2013 at 06:29
Prøv Lassen herretøj, der ved man hvad service er. Det er nok grunden til at butikken har eksisteret i 50 år.
August 9th, 2013 at 00:29
man vil så mest i Birkerød hovedgade lave kunst marked lørdag loppemarked søndag hvad med at lave noget sammen så vil der komme lidt gang i den hovedgade eller er det noget med samarbejde eller butikerne der ikke vil have loppe/kræmmer det var der en gang og der var mange kunder se på Hørsholm Farum Holte Lyngby som kom da man lukked i Birkerød
mvh.Henrik
August 17th, 2013 at 18:18
@Michael
Hvorfor er det, at du mener at forventelig service skal koste mere?
Ja, det er gratis for kunden at få dårlig service, men man kan så altid få tingene til samme pris andre steder og det er jo ikke gratis for butikkerne vel?
@Claus
Du henviser til to forskellige facebooksider, der sammenligneligt nok er som pærer og æbler. En lille butik og et indkøbscenter.
Nu er det jo sådan at borgere i Birkerød ikke partout køber noget fordi de passerer hovedgaden, og dermed så kan man jo sagtens se hvad det er, der er i vinduerne hos fx. Amaze.
Jeg har intet imod Amaze overhovedet, men hvad får jeg overhovedet ud af at vide at de nu har fået mærket Gustav på deres hylder (med foto), når jeg ikke aner noget om mærket, og der ingen priser er angivet.
Mine indkøb er ikke baseret på endags tilbud jeg skal læse om på en fb side, og iøvrigt, så er der jo masser af reklamer for forretninger i Hovedgaden i forvejen i lokalaviserne.