Jeg deltog i dag sammen med 7 andre kandidater i vælgermøde arrrangeret af Birkerød Flygtningekontakt, der er en lokalafdeling af Dansk Flygtningehjælp.
Det var et spændende format, hvor vi delte os i grupper og havde en direkte snak med deltagerne. Det gav en rigtig god stemning og var meget lærerigt.
Jeg fremførte på mødet to forslag, dels at kommunen kræver, at boligselskaberne gør en større indsats for at involvere beboere med anden etnisk baggrund i beboerdemokratiet dels at boligselskaberne får indflydelse på placering af socialt svage borgere i selskabernes boliger.
Læs mit indlæg på mødet ved at klikke på dette link:
Tak fordi jeg måtte komme – jeg hedder som nævnt Claus Hjorting og er advokat i Nykredit til daglig og så er jeg formand for Gl. Holte Boligselskab, der bl.a. omfatter Skoleparken. Vi har 624 boliger – og vores andel af beboere med anden etnisk baggrund. Jeg har været aktiv de seneste 12 år og har også været formand i Skovkanten en af afdelingerne i 8 år og nu er jeg altså formand for hele boligselskabet.
Vi har rigtig gode erfaringer omkring placering og integration af flygtninge.
Gennem mange år havde vi i det gamle Søllerød Kommune en aftale om, at alle boligselskaberne stillede boliger til rådighed – uden for nummer – men så til gengæld havde indflydelse på placeringen og forløbet omkring indflytning. Den aftale er nu udbredt til hele Rudersdal kommune i dag samarbejde med de almene boligselskaber, og sikrer, at flygtninge fordeles mellem boligselskaberne og ikke koncentreres i et eller få områder. Det er en god løsning, det gavner alle, fremmer integrationen og forebygger ghettodannelse.
Der er kun få problemer omkring flygtninge – og gennem de senere år er der også kun kommet ganske få – så det er mere relevant at fokusere på andre svage beboere, fordi men en forkert placering af blot få familier eller personer kan have store konsekvenser – og det er uanset, om det er en socialt belastet familie af dansk oprindelse, eller om det er familier med en anden etnisk baggrund. Det er desværre i nogle boligselskaber sådan, at svært belastede beboere f.eks. med misbrugsproblemer nærmest bor i fortløbende numre. Det giver voldsomme problemer for naboerne og fører i nogle tilfælde til, at folk flytter fra bebyggelsen. Og så er første skridt taget henimod en ghetto.
Så vi har to konkrete forslag i de konservative:
Vi mener, at modellen med inddragelse af boligselskaberne udbredes, så den gælder alle de boliger, som kommunen kan anvise beboere til. Og helt præcist sådan, at boligselskaberne skal høres, inden boligen gives til en ny lejer.
Vi har det lokale kendskab og kan give nyttigt input til forvaltningen, der jo ikke kender den konkrete beboersammensætning i en opgang eller et område.
I foråret rundt til alle beboermøderne – ikke mange af anden etnisk afstamning – faktisk kun 2 ud af vel 250 deltagere – og det er for lidt.
Beboerdemokratiet er en styrke for den almene sektor. Det er beboerne, der træffer de væsentligste beslutninger, og derfor er det udfordring for os at få alle beboere med. Hvis vi kan få naboerne af anden etnisk oprindelse til at tage et aktivt ansvar, så kan vi forebygge en masse af de misforståelser, der sker i dagligheden.
For vi har da klassiske misforståelser, som min genbo, der mente, at han frit kunne overlade sit lejemål til andre dele af familien, da han flyttede, og de familier, som mener, at den rigtige måde at bekæmpe det danske efter år og vinter på er at holde døre og vinduer hermetisk lukkede – selvom det er den direkte vej til skimmel angreb.
Så vi mener, at kommunen skal stille krav om, at boligselskaberne
sender information ud på de relevante sprog, som jo ikke kun er dansk, og
at der arrangeres beboerdemokratidage, hvor aktive beboere kan fortælle om
vigtigheden af at engagere sig.