Claus Hjortings blog

Vi har gode skoler i Rudersdal, men vi har også gode forudsætninger. Så vi skal klare os bedre end vi bør – for elever, lærere og forældre.

Jeg kunne skrive meget om skoler og de forbedringsmuligheder, som jeg ser – der står en del mere her – men for mig er lydhørhed, tydelig ledelse, kvalitet og evnen til at tiltrække og beholde lærere og elever i centrum.

Vi skal lytte og lære

Helt givet det vigtigste i mit perspektiv. Alt for mange elever, forældre og elever oplever et skolesystem og en forvaltning, som i egne øjne er fuldkommen og som (næsten) aldrig lytter. Men hvis vi ikke kan lytte, så kan vi heller ikke lære og så bliver forbedringer langt svarere end nødvendigt. Der er så mange ressourcer i Rudersdal, at det er helt håbløst, at de ikke bliver inddraget bedre.

Skolestrukturen skal understøtte klar og tydelig ledelse

Hver enkelt skole skal have sin egen selvstændige og nærværende ledelse. Jeg tror på, at nærværende ledelse gør en positiv forskel – for lærerne, for pædagogerne, for forældrene, for børnene. Derfor var vi imod sammenlægningen af de otte skoler til fire. Større enheder, fysisk afstand og flere placeringer gør det bare mere vanskeligt at fastholde og fremelske de kvaliteter, som hver skole bør have.

Kvalitet

Rudersdal har og skal have forskellige skoler med forskellige størrelser og muligheder. Men i dag er der for stor forskel i tilgangen og den kvalitet som elever og forældre møder. Vi skal have en høj fællesnævner med respekt for det, som gør den enkelte skole unik. Det er selvfølgelig en balancegang mellem det nære og det fælles – og det stiller igen krav til forvaltningen om at være nærværende og lyttende..

Tiltrækningskraft

Egentlig et forfærdeligt ord, men det passer. Vi kan ikke fastholde folkeskolernes gode position i Rudersdal, hvis vi ikke har fokus på at fastholde forældre, elever og de bedste lærere. Succesen er helt afhængig af lærerne, skoleledelsen og opbakningen fra forvaltningen.

Rudersdal bør indgå en lærertidsaftale, så vi kan få bedre arbejdsvilkår for vores lærere og samme vilkår som i nærliggende kommuner og vi bør systematisk arbejde med en lærertraineeordning for lærerstuderende, så vi kan lære gode lærerstuderende at kende og få en nemmere rekruttering af lærere i Rudersdal.

Og så skal vi se på, hvordan vi skaffer flere boliger til lærere (og pædagoger, SOSU-hjælpere, sygeplejesker o.s.v.) så færre skal pendle langvejs fra – og flere kan have en tilknytning til det lokalsamfund, som der er rundt om skolerne.

Rudersdal topper listen over kommuner, hvor andelen af elbiler er højest. Det er dejligt, navnlig, hvis man bor i parcelhus, hvor man kan få sin egen ladestander.

Men for os, der bor i en af de 13.000 lejligheder og rækkehuse i Rudersdal, så er det ikke nemt at få sin egen ladestander. Vi er i stedet henvist til at bruge de offentlige ladestandere. Dem er der 9 af i Rudersdal – spredt ud over hele kommunen. Så 18 elbiler kan lade op samtidig. Det er resultatet af kommune

ns ønske fra 2019 om at øge antallet ved samarbejde med private udbydere.

Det er for lidt og det går for langsomt. I Gl. Holte Boligselskab, hvor jeg er formand, arbejder vi på at etablere 10 ladestandere alene til vores ca. 650 lejligheder og rækkehuse omkring Malmbergsvej. Det er vi ikke sikre på er nok, men det er en start.

Alligevel er Rudersdal kommune mærkeligt fodslæbende i forhold til selv at anskaffe elbiler, etablere ladestandere og gøre ansøgningsproccessen for private nemmere. Senest har man besluttet, at der skal udarbejdes en ”egentlig strategi” og så skal der jo nok ske noget.

I stedet for at lave strategier kunne Rudersdal kommune:

– Løbende udskifte kommunale benzinbiler til fordel for elbiler.

– Begynde at etablere ladestandere ved de kommunale institutioner og ikke mindst

– Gøre ansøgningsprocessen så smidig og hurtig som mulig, når private ønsker at opsætte ladestandere.