Velkommen til min side, hvor du kan følge med i min valgkamp frem mod valget i Rudersdal i November.
Vi har gode skoler i Rudersdal, men vi har også gode forudsætninger. Så vi skal klare os bedre end vi bør – for elever, lærere og forældre.
Jeg kunne skrive meget om skoler og de forbedringsmuligheder, som jeg ser – der står en del mere her – men for mig er lydhørhed, tydelig ledelse, kvalitet og evnen til at tiltrække og beholde lærere og elever i centrum.
Vi skal lytte og lære
Helt givet det vigtigste i mit perspektiv. Alt for mange elever, forældre og elever oplever et skolesystem og en forvaltning, som i egne øjne er fuldkommen og som (næsten) aldrig lytter. Men hvis vi ikke kan lytte, så kan vi heller ikke lære og så bliver forbedringer langt svarere end nødvendigt. Der er så mange ressourcer i Rudersdal, at det er helt håbløst, at de ikke bliver inddraget bedre.
Skolestrukturen skal understøtte klar og tydelig ledelse
Hver enkelt skole skal have sin egen selvstændige og nærværende ledelse. Jeg tror på, at nærværende ledelse gør en positiv forskel – for lærerne, for pædagogerne, for forældrene, for børnene. Derfor var vi imod sammenlægningen af de otte skoler til fire. Større enheder, fysisk afstand og flere placeringer gør det bare mere vanskeligt at fastholde og fremelske de kvaliteter, som hver skole bør have.
Kvalitet
Rudersdal har og skal have forskellige skoler med forskellige størrelser og muligheder. Men i dag er der for stor forskel i tilgangen og den kvalitet som elever og forældre møder. Vi skal have en høj fællesnævner med respekt for det, som gør den enkelte skole unik. Det er selvfølgelig en balancegang mellem det nære og det fælles – og det stiller igen krav til forvaltningen om at være nærværende og lyttende..
Tiltrækningskraft
Egentlig et forfærdeligt ord, men det passer. Vi kan ikke fastholde folkeskolernes gode position i Rudersdal, hvis vi ikke har fokus på at fastholde forældre, elever og de bedste lærere. Succesen er helt afhængig af lærerne, skoleledelsen og opbakningen fra forvaltningen.
Rudersdal bør indgå en lærertidsaftale, så vi kan få bedre arbejdsvilkår for vores lærere og samme vilkår som i nærliggende kommuner og vi bør systematisk arbejde med en lærertraineeordning for lærerstuderende, så vi kan lære gode lærerstuderende at kende og få en nemmere rekruttering af lærere i Rudersdal.
Og så skal vi se på, hvordan vi skaffer flere boliger til lærere (og pædagoger, SOSU-hjælpere, sygeplejesker o.s.v.) så færre skal pendle langvejs fra – og flere kan have en tilknytning til det lokalsamfund, som der er rundt om skolerne.
Rudersdal topper listen over kommuner, hvor andelen af elbiler er højest. Det er dejligt, navnlig, hvis man bor i parcelhus, hvor man kan få sin egen ladestander.
Men for os, der bor i en af de 13.000 lejligheder og rækkehuse i Rudersdal, så er det ikke nemt at få sin egen ladestander. Vi er i stedet henvist til at bruge de offentlige ladestandere. Dem er der 9 af i Rudersdal – spredt ud over hele kommunen. Så 18 elbiler kan lade op samtidig. Det er resultatet af kommune
ns ønske fra 2019 om at øge antallet ved samarbejde med private udbydere.
Det er for lidt og det går for langsomt. I Gl. Holte Boligselskab, hvor jeg er formand, arbejder vi på at etablere 10 ladestandere alene til vores ca. 650 lejligheder og rækkehuse omkring Malmbergsvej. Det er vi ikke sikre på er nok, men det er en start.
Alligevel er Rudersdal kommune mærkeligt fodslæbende i forhold til selv at anskaffe elbiler, etablere ladestandere og gøre ansøgningsproccessen for private nemmere. Senest har man besluttet, at der skal udarbejdes en ”egentlig strategi” og så skal der jo nok ske noget.
I stedet for at lave strategier kunne Rudersdal kommune:
– Løbende udskifte kommunale benzinbiler til fordel for elbiler.
– Begynde at etablere ladestandere ved de kommunale institutioner og ikke mindst
– Gøre ansøgningsprocessen så smidig og hurtig som mulig, når private ønsker at opsætte ladestandere.
Rudersdal kommune har indgået en aftale om at bruge det tidligere skolehjem Skovly som asylcenter i foreløbig 2 år. Skovly ligger som nabo til Gl. Holte Boligselskabs afdelinger på Malmbergsvej og Skovkanten og der har allerede været rejst bekymringer omkring konsekvenserne.
Med en verden i flammer er det uundgåeligt, at en del flygtninge vil søge til Danmark. Og Rudersdal har som de fleste andre kommuner pligt til at tage imod flygtninge, så vores opgave i kommunen og senere i boligselskaberne er at tage godt imod dem, så opholdet og integrationen kan gå bedst muligt.
Det er imidlertid afgørende, at naboernes bekymringer tages alvorlig og besvares, og at problemer tages i opløbet. Jeg arbejder derfor på sammen med Rudersdal kommune på at afholde to arrangementer dels om kort tid et informationsmøde, hvor der kan stilles spørgsmål dels i januar et besøg for alle interesserede på Skovly. Gl. Holte Boligselskab vil også arbejde på at få et formaliseret samarbejde med ledelsen af asylcenteret.
Vi blev enige med Rema om de kommercielle vilkår i efteråret 2013. Det viste sig desværre, at den nødvendige tilbygning krævede en lokalplan. Og den slags tager tid, men lokalplanen for Malmbergsvej 1-3 den 29. oktober 2014.
Så det har været en lang proces fra den gamle “købmand” lukkede og til i dag. Men nu er vi i opløbet. Om alt går vel – det vil sige, hvis vi får de kommunale tilladelser på plads, så begynder byggeriet først i det nye år med åbning i 2 kvartal 2015.
Der vil løbende komme orienteringer og invitationer til byggestart, rejsegilde og indvielse af butikken. Og vi gælder os til at byde velkommen.
Der er 3 områder, hvor det halter i Rudersdal i følge Dansk Industris undersøgelse af det lokale erhvervsklima:
Rudersdal er:
- nr. 88 i Information og Kommunikation
- nr. 82 i Fysisk planlægning og
- nr. 66 i sagsbehandling
Det er – for at sige det lige ud – ringe, men det er også noget der kan ændres uden, at det koster forfærdelig mange penge. Det er et spørgsmål om at præge forvaltningen, så den ser sig selv som en serviceenhed for erhvervslivet – ikke en stopklods.
Det kræver en ny retning – og en ny borgmester.
Jens Ive i april: Lavere skat = ringere service
Jens Ive i september: Lad os sætte indkomstskatten ned
Jens Ive i debat i går: Skattelettelser i de kommende år er ikke muligt
Venstre plakater i dag: “Stem skatten ned”
Det taler for sig selv – Stem på den ægte vare – Stem på Det Konservative Folkeparti.
Her op til valget har jeg og Det Konservative Folkeparti brugt en del tid på at tale om et bedre erhvervsklima i Rudersdal Kommune.
Hvorfor illustreres meget godt af omtalen af Nærum Stormarked/Superbest ansøgning om tilladelse til at udvide forretningen med 700 m2, man kan få personlig betjening i afdelingerne for fisk, ost, delikatesse og slagteren. Det ønske afvises totalt af Socialdemokraternes Jens Bruhn, som synes, at med en Netto på Nærum Vænge Torv, så “vil der være rigeligt med dagligvarehandel på Torvet” (Rudersdal Avis den 11/11) selv om Superbest lukker.
Det er selvfølgelig fuldstændig forkert. Det vil være alt ødelæggende for Nærum Vænge, hvis Superbest ikke kan få lov til at udvikle sig, så de kan klare sig i den stigende konkurrence med discount forretninger. Det kræver at Superbest får lov til at drive en forretning, hvor der kan ydes en anden og bedre service end i en discount forretning.
Derfor skal vi behandle Superbest ansøgning seriøst og positivt og arbejde for at finde en løsning, som gør, at Nærum Vænge kan bibeholdes som et stort handelstorv og at de rekreative formål på de tilstødende grønne arealer fortsat kan foregå. Vi skal ikke gå ud med “totale afvisninger”.
Thomas Lesly, der både er medlem af kommunalbestyrelsen og kandidat for Venstre, hævder, at “de konservative mener, at Skoleparken er en “ghetto”.
Det er jo en stærk påstand at slynge ud i valgkampen. Der er kun et problem: Det passer ikke. Det Konservative Folkeparti mener ikke og har aldrig sagt, at Skoleparken – eller noget andet område i Rudersdal – er en “ghetto”.
Og jeg burde vide det. Jeg bor selv på Malmbergsvej. Jeg er formand for Gl. Holte Boligselskab, som Skoleparken er en del af. Jeg er kandidat for de konservative. Og jeg bor altså ikke i en “ghetto”.
Det Konservative Folkeparti har tilladt sig at sige, at vi ikke mener, at der er behov for yderligere almene boliger i Kajerød, bl.a. fordi der er mange i forvejen. Og jeg synes personligt ikke, at almene boliger skal placeres som led i studehandler som her, hvor det var betalingen for at Socialdemokraterne ville stemme for nedsættelsen af indkomstskatten.
Hvad det har at gøre med Gl. Holte og Skoleparken ved jeg ikke, og det er beskæmmende, at Venstre vil føre valgkamp på et så ringe niveau.
Eller affaldsafgiften, der ikke ville betales!
Ja, den gamle sangtitel faldt mig ind, da min kone Lise Lotte her til morgen fik brev fra kommunen om affaldsafgift.
Lise Lotte har et cvr.nr., fordi hun har en lille webbutik med børnetøj, og hun fik for et stykke tid siden en opkrævning på affaldsgebyr. Den gik hun og sundede sig noget over, så der nåede også at komme en rykker, før den blev betalt.
Her 4 dage senere kom posten så med et brev fra Rudersdal Kommune, som refunderer hele betalingen som: “For meget betalt affaldsgebyr”…
Nogen forklaring? Næh.
Nogen logik? Næh.
Mon der kommer et næste kapitel, hvor kommunen tager gebyret til inkasso?
Det kan vist gøres smartere, mere gennemsigtigt og billigere. For det er jo ikke gratis for kommunen at sende 3 breve, modtage indbetalingen og returnere den.